Sådan virker tirzepatid
Kort om tirzepatid
- Type medicin
- Virker som hormonerne GIP og GLP-1
- Bruges til
- Vægttab og vægtkontrol hos voksne, sammen med kost og motion
- Sådan tages det
- Indsprøjtning under huden med en pen
- Hvor ofte
- Én gang om ugen, helst samme ugedag
- Recept
- Kræver recept fra en læge
Tirzepatid virker som to naturlige hormoner, GIP og GLP-1.1 GLP-1 er et hormon, som tarmen frigiver efter et måltid.4 Begge hormoner virker på de områder i hjernen, der styrer appetitten.1
Tirzepatid påvirker din appetit. Det kan hjælpe dig til at spise mindre og tabe dig.1
Voksne kan bruge tirzepatid ved et BMI på 30 eller mere (svær overvægt). Ved et BMI fra 27 til under 30 kræver det, at du også har helbredsproblemer, der hænger sammen med vægten. Det kan fx være forstadier til diabetes, type 2-diabetes, højt blodtryk, for meget fedt i blodet, søvnapnø, nedsat hjertefunktion eller tidligere hjerteanfald eller slagtilfælde.1
Tirzepatid bruges også mod type 2-diabetes. Hos personer med type 2-diabetes kan det også hjælpe med at forebygge hjertesygdom.1 Til vægtkontrol er det ikke godkendt til børn og unge under 18 år.1
Bliv ved med at følge de råd om kost og motion, du har fået.1