Sådan virker dapoxetin
Kort om dapoxetin
- Type medicin
- Kortvirkende SSRI (samme gruppe som visse midler mod depression)
- Bruges til
- For tidlig sædafgang hos mænd fra 18 til 64 år
- Sådan tages det
- Tablet med mindst et helt glas vand
- Hvornår
- 1-3 timer før sex, højst 1 gang i døgnet
- Recept
- Ordineres af en læge
Dapoxetin hører til samme gruppe medicin som visse midler mod depression. Gruppen kaldes SSRI-præparater.1 Det virker kun i kort tid.3
Dapoxetin øger tiden, før sædafgangen kommer, og kan give dig bedre kontrol over, hvornår den kommer. Det kan mindske frustration og bekymring over hurtig udløsning.1
Dapoxetin er til mænd fra 18 til 64 år med for tidlig sædafgang.1 Lægen må kun ordinere det, hvis du har fået stillet diagnosen.2 Dansk Urologisk Selskab beskriver dapoxetin som den eneste medicin, der er godkendt mod for tidlig sædafgang.3
Dapoxetin er ikke til daglig brug. Du tager det kun, når du forventer at have sex.2